Hvordan laver man gin fra bunden?

gin glas
f1
gin råvarer

Ja den er god nok, det er muligt at lave hjemmelavet gin fra bunden i hjemmet og det er faktisk ganske nemt. Could-compounting teknikken gør det muligt at lave en gin, med præcis de råvarer du ønsker udover enebær hjemme i køkkenet. Også helt uden specialfremstillede destillationsapparater. Der er ikke de strenge krav til specifikationerne for gin, da det blot skal have en dominerende smag af enebær og en alkoholprocent på minimum 37,5%. En god gin kan sagtens være hjemmelavet og helt traditionel men kan også rumme anede smagskombinationer, målrettet din nysgerrighed eller yndlingssmag. Hvordan laver man gin fra bunden?

Let og enkelt kan du lave din egen, så det er bare med at komme i gang i køkkenet og producere noget af den populære drik. 

gin tavle citat

Det skal du bruge for at lave din egen hjemmelavede gin fra bunden

De færreste har et destillationsapparat stående hjemme i køkkenet. Derfor skal du for at få smagen ud af enebærrene, der er karakteristisk for gin, lade disse trække i alkohol. Først og fremmest skal du skaffe nogle enebær, morte eller på anden vis knuse dem, og lade dem trække i 12-24 timer i alkohol. Derefter filtreres opløsningen og du har nu din basis gin. Ganske simpelt og enkelt. Hvor længer du lader din opløsning trække har betydning for, hvor kraftig en smag af enebær, den færdige drik vil få. Som sådan kan du nøjes med din basis gin og drikke den som den er efter filtrering, men du kan også kombinere flere smagsnuancer og komme med din helt egen unikke kreation. Det er populært at blande enebær med krydderurter som eksempelvis rosmarin og basilikum eller koriander. Udover krydderurter er der de seneste år kommet flere varianter af gin med citrus og frugtsmag, for at tilføre friskhed til drikken. Kun fantasien sætter grænser, når du skal lave din helt egen gin fra bunden.