Sådan får du tid til træningen i en travl hverdag

f1

Dette indhold er sponsoreret

Det kan være svært at nå det hele i en travl hverdag. Når du har fri fra arbejde, skal der hentes børn, handles ind, laves mad, gøres rent og hvad der ellers må være af huslige pligter. Samtidig skal du huske at pleje dig selv og holde din krop ved lige. Det er ofte os selv, vi kommer til at forsømme i den hektiske dagligdag, men det skal vi forsøge at lave om på nu. Vi har derfor samlet et par gode råd til, hvordan du får tid til træningen midt i surt vasketøj og madlavning.

Skemalæg din uge

Et godt tip er at få integreret din træning i dine ugentlige planer, således træningen bliver en fast del af din hverdag på samme niveau som arbejde og indkøb. Start med at anskaffe dig en ugekalender, hvor du kan skrive dine planer for ugen ind. Du vil opleve, at når du planlægger din træning til at foregå på bestemte dage, vil det hurtigt blive en vane. Du vil eksempelvis vænne dig til at løbe en tur om mandagen og styrketræne om onsdagen. Hæng ugekalenderen op et sted i hjemmet, du passerer hver dag. Når du bliver mindet om det flere gange om dagen, er der større sandsynlighed for, at du kommer afsted. På den måde får du lige så langsomt gjort træningen til en del af dine ugentlige rutiner.

Vær social imens

Udover alle de praktiske ting, der skal nås i løbet af en uge, vil de fleste af os sandsynligvis også gerne nå at finde tid til at se vores venner. Derfor kan det være en god idé at træne sammen med dine venner, så du på den måde får slået to fluer med ét smæk. I vil opleve en helt ny form for kvalitetstid, da det kan give rigtig meget til et venskab, at man er aktive sammen. Du skal dog først og fremmest sørge for at finde en ven eller veninde, der har samme ambitioner og mål med træningen, som du selv har. Det er nemlig vigtigt, at I forventningsafstemmer inden, I går i gang, så I ikke pludselig sidder i en situation, hvor den ene har lyst til at træne mere end den anden. 

Prøv hjemmetræning

Nogle gange kan hele processen i at komme til og fra et træningscenter næsten tage længere tid end selve træningen. Du kan også ofte risikere at stå og vente på en bestemt maskine, hvis du træner i de populære tidsrum. Der bruges altså utrolig meget spildtid, når man trænger i et fitnesscenter, og du bør derfor overveje at prøve hjemmetræning i stedet, hvis du har en travl hverdag. Her slipper du for alt den ekstra transport- og ventetid, og der er samtidig ingen dårlige undskyldninger. Selvom det regner, sner eller blæser en pelikan udenfor, vil du altid kunne hive måtten og håndvægtene frem og få trænet på nul komma fem indenfor hjemmets fire vægge.