Tid til belønning

f1
Spise foran fjernsynet

Både gode og dårlige vaner, er for det meste styret af en eller anden form for belønning til krop og sind.

Er du f.eks. først begyndt at spise i hyggetiden foran fjernsynet, så vil kroppen fremover forbinde den rare spisning med at være en form for belønning eller en uadskillelig del af dit fjernsynskiggeri.

Konsekvensen bliver derefter, at du selv uden for spisetiderne har svært ved at se fjernsyn uden at spise et eller andet samtidig. Krop og sind er blevet vant til den spiselige “belønning” for at se fjernsyn. Så let bliver en dårlig vane skabt i dit liv.

Løb og lydbog

Gode vaner bliver skabt lige så let som dårlige

De gode vaner er heldigvis lige så let at få inkorporeret i dit liv, som de dårlige er.

Lad os antage, at du godt vil i gang med at træne din krop, da du erkender, at du har forsømt den del alt for længe. Og vi ved alle, at et sundt legeme er den vigtigste forudsætning for et langt liv.

Nu kan du så begynde at kombinere den nye målsætning om mere træning i dit liv, med noget du holder meget af, ved at bruge det som en slags belønning.

Hvis du f.eks. er meget glad for at lytte til lydbøger og på den måde få udvidet din horisont, så kan du beslutte dig for, at du kun må lytte til lydbøger, når du er aktiv med din krop. Det kan være når du støvsuger, gør rent eller begiver dig ud på en løbe- eller gåtur i naturen eller i byens gader. Efter et lille stykke tid, hvor du er nødt til at være standhaftig, begynder du at forbinde de to ting med hinanden og får svært ved at gøre det ene uden også at gøre det andet (ligesom med fjernsynskiggeriet og spisningen) og før du ved af det, har du skabt en god vane for dig selv.

Kaffe og kage

Arbejdspladsen er et godt sted at ændre dine vaner

Hvis du er arbejdsleder eller måske ligefrem arbejdsgiver, kender du også til brug af belønning for at motivere dine medarbejdere til at yde mere og bedre. Det kan være i form af bonusudbetalinger for en nået målsætning eller fysiske gaver for en god indsats, som f.eks. vælg selv gaver for ansatte.

Du kan dog også med fordel arbejde med de belønninger, du giver dig selv i løbet af en arbejdsdag uanset om du er arbejdsleder eller medarbejder. Vi kender alle til, at en god indsats fortjener en kop kaffe og noget kage! Hvis du derimod er lidt standhaftig et lille stykke tid, og skifter kagen ud med et æble eller noget andet frugt, så har du pludselig skabt en sund vane, der også giver mere energi.